Hvad er søvnmangel?

hvad-siden-paa-soevnmangel-1-billede

Søvnmangel er også kendt som insomnia. Søvnmangel er noget som mange mennesker oplever i større eller mindre grad i sit liv. For nogen er det ganske kortvarigt (akut insomnia), men for andre er det langvarigt (langvarig eller kronisk insomnia). Søvnmangel betegnes som langvarig, når det har stået på i mere end 2-4 uger.

Søvnmangel er ikke ens for alle. For nogen betyder søvnløsheden, at man har svært ved at falde i søvn, for andre kan det betyde, at man vågner tidligere end tiltænkt. Nogle er præget af, at de vågner mange gange i løbet af natten – og måske ligger vågen i lange perioder i løbet af natten.

Søvn er vigtigt for vores sundhed, og derfor er søvnløshed et stort problem, som kan være svært at behandle. I det følgende kan du læse, hvordan søvnmangel kan påvirke dig og dit helbred.

Du kan ikke koncentrere dig

Lider du af søvnmangel vil du også opleve, at du har svært ved at koncentrere dig. Det gør, at din evne til at løse problemer og drage konklusioner også bliver forringet. Du vil opleve, at du også får sværere ved at holde fokus.

Din dømmekraft bliver derfor også påvirket. Når du ikke kan koncentrere dig eller holde fokus, bliver det også sværere for dig at bedømme forskellige forhold. Det kan være farligt for dig, særligt i trafikken, hvor

Du vil opleve, at du bliver mindre effektiv. Det skyldes, at din krop automatisk vil slå over på autopilot. Det betyder, at din krop fungerer og holder sig i gang, men også kun til lige hvad, der er nødvendigt.

Du glemmer ting

hvad-siden-paa-soevnmangel-tekstbillede-hukommelsestab

Under en god nats søvn opnår du det, der kaldes REM-søvn. Det er under REM-søvnen, at vi drømmer, og her er hjernen faktisk mere aktiv end under de andre faser af søvnen. Hjernens aktivitet gør her, at du får bearbejdet dagens indtryk og ny viden.

Søvn er altså vigtigt, når man skal lære nye ting. Derfor kan søvnmangel være årsag til, at du lettere glemmer ting, og også vil føre til indlæringsproblemer, når det handler om ny viden.

Du får humørsvingninger

Søvnmangel fører til, at du vil få humørsvingninger. Du vil opleve, at du er langt mere anspændt, end du plejer at være, og du vil også føle, at du bekymrer dig mere om eksempelvis småting. Humørsvingningerne er også med til at øge risikoen for, at du får en depression.

Du har større risiko for at blive overvægtig

hvad-siden-paa-soevnmangel-tekstbillede-overvaegtig

Når du mangler søvn, nedsættes produktionen af hormonet leptin. Det er dette hormon, der regulerer din appetit. Det betyder, at du får svært ved at bedømme, hvor sulten du egentlig er, og også hvor meget du kan spise.

Samtidig øges produktionen af hormonet ghrelin, som er det hormon, der stimulerer sulten. Det betyder, at du vil opleve en lang større sult, end du normalt har. Desværre er det lysten til kulhydrater og kalorier, der stiger. Derfor er der en øget risiko for, at du bliver overvægtig, hvis du lider af søvnmangel.

Din sexlyst forsvinder

Når man lider af søvnmangel er det naturligt, at man ofte føler sig træt. Kroppen begynder at køre på autopilot, og du har svært ved at koncentrere dig. Dette fører til, at du føler dig anspændt, netop fordi din krop skal bruge langt flere ressourcer end normalt – selv til hverdagsopgaver. Derfor vil du også opleve, at du ikke orker at skulle have sex – du har simpelthen ikke energien til det.

Dit immunforsvar bliver svækket

hvad-siden-paa-soevnmangel-tekstbillede-overvaegtig
Dit immunforsvar består af en masse celler og signalstoffer. Her er de hvide blodlegemer særligt vigtige for dit immunforsvar. De hvide blodlegemer består bl.a. af t-celler, som har mange funktioner: det er bl.a. en hjælpecelle, en dræbercelle og en hukommelsescelle.

Søvnmangel fører til, at t-cellerne bliver svækket. Det betyder, at dit immunforsvar også bliver svækket, og du vil derfor være mere modtagelig overfor sygdomme. Derudover vil det også være sværere for dig at komme af med sygdommene igen, netop fordi dit immunforsvar har svært ved at bekæmpe sygdommen.

Din krop påvirkes

Du vil opleve, at dit blodtryk og din puls vil stige. Dette er en naturlig følge af for lidt søvn. Under søvnen hviler din krop, og her falder blodtrykket og pulsen normalt. Når du lider af søvnmangel vil din krop ikke opleve denne hviletilstand, og derfor stresses kroppen, hvilket fører til forhøjet blodtryk og puls.

Din krop vil også have svært ved at regulere blodsukkeret. Når kroppen ikke kan det, er der en øget risiko for, at du udvikler diabetes.

Endeligt kan søvnmangel også påvirke dit udseende. Du vil begynde at få mørke linjer i ansigtet og mørke rander under øjnene. Huden vil blive ru at se på. Dette skyldes, at huden ikke kan opbygge sig selv og vævet, når du lider af søvnmangel.

Du vil også opleve, at du mangler energi, og du vil føle, at dine muskler er blevet svagere. Dette påvirker din reaktionsevne, og du kan derfor risikere at sætte dig selv i farlige situationer – både på arbejdspladsen og i trafikken.