Mange danskere lider af søvnløshed, hvilket påvirker deres hverdag og generelle livskvalitet. Søvnløshed kan have alvorlige konsekvenser i form af mangel på overskud, der ikke bare smitter af på karrieren, men også på familieliv og det sociale liv. Der findes mange tiltag, som man selv kan afprøve, hvis man lider af søvnløshed, som indebærer alt lige fra motion til TV i soveværelset. Hvis intet hjælper, findes der også naturlægemidler som eksempelvis Baldrian, der hjælper mod søvnløshed og uro.
Hjælpen er på vej
Alle har prøvet søvnløse nætter, hvor der er lidt for meget at tænke på. Det sker, hvis man er nervøs, har en deadline på arbejdet, eller generelt bare er inde i en stressende periode. Men der er altså nogle, som konsekvent lider af søvnløshed, og dermed sjældent får den søvn, de har brug for. Hvis du er urolig, og har svært ved at falde i søvn lidt for tit, kommer der her nogle gode råd:
- Hold fri
Når man ikke kan sove, ligger man ofte, og tænker på alle de ting, man skal nå på arbejdet dagen efter, eller de problemer der kan være på kontoret. Det er vigtigt at lade disse bekymringer blive på kontoret og holde fri, når du kommer hjem. Tit kommer man i tanke om noget, man skal huske, når man ikke kan sove. En god idé er at have et stykke papir og en kuglepen ved sin seng, og skrive de ting ned man kommer i tanke om. Så ligger man ikke, og er bange for at glemme dem den næste dag.
- Ingen TV i soveværelset
For de fleste danskere hænger soveværelse og TV sammen. Mange ser TV, lige inden de går i seng, men hvis man vænner sig til at se fjernsyn i sit soveværelse, så føles det som om, man sover i stuen. Et soveværelse sover man i, så hvis du har svært ved at falde i søvn, så drop TV’et i det rum.
- Et mørkt og tempereret soveværelse
Det er vigtigt, at det er mørkt i dit soveværelse hele natten. Hvis der er lys, bliver din nattesøvn forstyrret, mens for meget varme kan medføre, at du sover uroligt eller få dig til at vågne.
- Gå i seng på et bestemt tidspunkt – og drop middagsluren
Sørg for altid at have en bestemt døgnrytme. Hvis kroppen vænner sig til at gå i seng kl. 22, vil den fremover føle sig træt på det tidspunkt. Middagslurer er rare, men de kan gøre sådan, at du får opbrugt din søvnkvote, inden du virkelig har brug for søvnen. Hvis man løber en tur i stedet for at tage en middagslur, er man mere udmattet, når man skal i seng, og har dermed lettere ved at sove.
- Ingen motion inden sengetid
Det er sjældent, at man får at vide, at motion ikke er godt. Faktisk frigives der endorfiner i hjernen, når man dyrker motion, hvilket kan stå i vejen for søvnen. Derfor er det en dum idé at få pulsen op lige inden sengetid, hvis man er plaget af søvnløshed.
- Gå ikke mæt i seng
Det er besværligt at falde i søvn, hvis din mavesæk er fyldt, og du føler dig helt mæt. Hvis du kæmper med søvnløshed, bør du spise nogle timer før du skal i seng. Det er vigtigt at tage søvnproblemer meget seriøst, da de kan følge dig hele livet, såfremt der ikke bliver taget hånd om dem. Hvis man gør noget ved det, og ikke blot accepterer, at man ikke kan sove, er søvnløshed faktisk forholdsvis ukompliceret og muligt at komme til livs.
Baldrian
Som tidligere nævnt findes der også et naturlægemiddel mod søvnløshed og uro. Baldrian stammer fra roden af valerianeplanten, og har i lang tid været brugt mod søvnløshed, kramper, migræne, gigt og endda ved bedøvelse. Naturlægemidlet virker, fordi det indeholder sløvende stoffer. Det er dog forskelligt fra rod til rod, hvor mange sløvende stoffer der findes i den. Derfor er indholdet af virksomme stoffer også varierende i alle de forskellige typer af naturlægemidlet. Bivirkningerne er meget få, men er kun testet efter at have været indtaget over kort tid. Bivirkningerne er altså ikke kendt, hvis man indtager Baldrian over længere tid. Derfor bør man kun indtage det, hvis intet andet virker og kun i en kort periode.