Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at depression og søvnløshed er tæt forbundet – tættere, end man lige forestiller sig. Alligevel findes der ikke nogen udbredt accept af, at det forholder sig sådan. Måske forekommer det uhensigtsmæssigt i en verden, hvor alle har sindssygt travlt, og vi simpelthen ikke har tid til at sove mere, at det netop er et problem at sove for lidt.

Søvnløshed fordrer dog ikke kun depression, men også andre livstilssygdomme såsom overvægt. På den måde er de fleste af os opmærksomme på, at en tilstrækkelig mængde søvn faktisk er nødvendig for at opretholde en sund livsstil. Desværre, lader det til, vælger mange af os at ignorere dette faktum, fordi, igen, vi ikke har tid til at sove nok. Vi tager os i hvert fald ikke tid til det.

Måske hænger vores uvilje til at forebygge depression og andre livsstilsygdomme sammen med den vilde udvikling, der har været i lægevidenskaben. At man har fået en opfattelse af, at lægerne kan ”fikse det”, når det går galt. Vores velbefindende har ikke førsteprioritet, for der er altid andre mere presserende ting at se til – eksempelvis karriere. Når det så går galt, spiser vi forskellige midler mod søvnbesvær og antidepressiver.

Sammenhæng mellem søvnløshed og depression

Det, som forskerne har kunnet se og dermed konstatere, er, at søvnløshed ofte går forud for depressive episoder. Altså – før du udvikler en depression, har du ofte problemer med nattesøvnen. Under en depression kan du både opleve at sove mere og mindre end normalt.

Det, man mangler at finde ud af, er så, hvorfor det hænger sådan sammen. Heldigvis er der allerede kommet mange gode bude på, hvorfor søvnløshed og depression hænger sammen. Det er lidt som hønen og ægget – en ond cirkel.

Et godt bud er, at søvnløshed skaber betændelsestilstande i kroppen, og betændelsestilstande hænger meget klart sammen med depression. Altså inflammation i kroppen som altså også ses ved depression. Et andet godt bud er, at det blandt andet handler om de adfærdsændringer, vi ofte ser i sammenhæng med søvnløshed.

Mangel på gejst til socialt samvær

soevnmangel-dk-soevnloeshed-og-depression-tekstbillede-795x380

En af de ting, der ofte sker, når vi er meget trætte efter en nat uden søvn, er, at vi begynder at aflyse aftaler med venner og familie, fordi vi ikke kan overskue det. Vi skrotter fitness-aftalen og lægger os på sofaen foran fjernsynet i stedet, hvilket gør det sværere at komme ovenpå rent energimæssigt.

Når vi på den måde kommer til at afskære os fra vores venner og sociale sammenkomster, bliver vi hurtigere nedtrykte og føler os alene. Latter, smil og kram er nogle af de ting, der udløser flest dopaminer i vores hjerner. Det er altså ting, der giver os glæde og lykkefølelse. Skrotter vi dem i en tid, hvor vi sover dårligt, går det kun hurtigere ned ad bakke med humøret.

Heldigvis får de fleste af os hurtigt godt humør igen, fordi vi er tvunget til at se gode kolleger på arbejdet eller i skolen. Har vi den slags forpligtelser, kan vi med andre ord ikke slippe udenom samværet med andre mennesker. Og det kan nogle gange være noget af det, der redder os.

Bekymringer og spekulationer

Har vi ikke nogen fast hverdag at stå op til, hænger det meget ofte sammen med økonomiske problemer som følge af arbejdsløshed. Den slags giver os bekymringer og spekulationer, som holder os vågne om natten. Med dårlig nattesøvn bliver vi nedtryke og undgår socialt samvær. Uden socialt samvær bliver vi nedtrykte, får flere bekymringer og sover dårligt.

Den form for negativ spiral, som ovenstående er et udtryk for, er det, der ofte sker forud for, at man bliver ramt af en depression. Det er derfor værd at være opmærksom på, om man har mulighed for at gøre nogle ting, der kan holde nedtryktheden på afstand, når man begynder at tage sig selv i at aflyse aftaler.